Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
At tro på sin egen værdi og være sig selv, det lægger vi stor vægt på. Jeg er – jeg kan - jeg vil – jeg bør - jeg tør - jeg gør. Eleverne skal lære hvordan man omgås hinanden, at det er vigtigt at tage del i fællesskabet og vise respekt for andres holdninger og forskelligheder. Dette gør efterskolen i hverdagens samvær ved måltiderne, i fritiden når vi laver forskellige ting sammen både på opfordring fra lærere og elever og i de tværfaglige udbud af fag om eftermiddagen, hvor man mødes ud fra interesser. Livsoplysningen som udspringer af at kende sig selv og sin omverden kommer her ind i billedet som det vi higer efter.
Eleverne skal udfordres så de udnytter deres evner. Den enkelte elev er medansvarlig for egen læring, dette lærer de ved at medinddrages i undervisningsforløbene. De skal både lære at arbejde alene og sammen med andre, dette gælder selvfølgelig såvel i de prøveforberedende fag som indenfor sang og musik.
På vejen til at blive mere selvstændig er det vigtigt at eleverne er med til at indgå i det fællesskab som både rengøring af fællesområder inde og ude samt tilberedningen af måltiderne udgør. Derfor skal eleverne rydde op og rengøre egne værelser samt være med i køkkenet hvor de lærer om madlavning, bagning, hygiene, borddækning mm. Vi bestræber os på at gøre eleverne bevidst om sund levevis. På en efterskole er "samfundet" overskueligt og man mærker meget hurtigere hvilke konsekvenser det kan have at kun nogle få yder og andre nyder, dette overskuelige fællesskab vil vi bibringe eleverne og er det samme i den hverdag de efter endt efterskoleophold skal ud i, derfor er det vigtigt at hjælpes ad. På studieturen, hvor man forlader de vante omgivelser og tager ud for at møde andre mennesker og steder er dette naturligvis også vigtigt idet man her hurtigt får sat sine egne holdninger på prøve og ekstra hurtig mærker andres reaktioner. Hermed får eleverne gennem samvær den folkelige oplysning og den demokratiske dannelse at mærke.
Vi er en efterskole med 73 elever i 8., 9. og 10. klasse. Vi afvikler de obligatoriske prøver for 9. og 10. klasse samt årsprøver for 8. klasse.
Kontaktgrupper
Eleverne er inddelt i kontaktgrupper, dvs. at en lærer ca. har 8-9 elever som vedkommende er en speciel lærer for. Man sidder i kontaktgruppen i spisesalen. Hver uge er der et kontaktgruppemøde og hver kontaktgruppe har et udendørsområde som de holder rent. Kontaktgrupperne står for at arrangere noget for fællesskabet i løbet af skoleåret. Kontaktlæreren varetager kontakten mellem efterskolen og hjemmet. Skole-hjem samtaler føres af kontaktlæreren som har fået tilbagemelding fra de øvrige faglærere.
Introugen
Skoleåret starter med en introuge, hvor eleverne indføres i efterskolens hverdag med alle de praktiske opgaver og rutiner der er. De boglige fag starter op og valgfagene præsenteres. Vi er også ude af huset for at lære nærområdet at kende, desuden laver vi forskellige aktiviteter med eleverne for at ryste gruppen sammen.
Måltider
Elever skal være der til hovedmåltiderne: morgenmad, middagsmad og aftensmad. Foruden dette er der mellemmåltider.
Fællesarrangementer
Alle elever skal deltage i de fællesarrangementer skolen holder, det være sig når vi fejrer Halloween, julefrokost, fastelavn, filmaftener eller arrangementer lavet af kontaktgrupperne såvel som koncerter/musical/showa på skolen eller ude af huset.
Forældrearrangementer
I løbet af skoleåret inviteres forældrene til 2 skole-hjemsamtaler et i efteråret om fredagen før efterårsferien og et i foråret om fredagen før vinterferien. Ved disse arrangementer er der koncerter hvor eleverne synger kor og spiller i band. Desuden inviteres forældre til julekoncert, musical, festival samt afslutningskoncert.
Morgensamling
Der er mødepligt til morgensamlingen, som foregår hver morgen. Her synger vi og starter dagen med nyheder, musik, højtlæsning af bøger eller andet.
Fortælletimen
I fortælletimen kommer der nogle gange folk udefra og fortæller om deres interesser eller deler erfaringer med os. Fx. kommer Ung til Ung kontakten og laver aktiviteter/undervisning med eleverne omkring sex, alkohol og stoffer. Ellers varetages fortælletimerne af skolens lærere og forstander. Mange gange drejer det sig om musik, men også andre ting kan komme på tale. Fortælletimen foregår en gang om ugen.
En gang om året kommet Tjek Point på besøg fra militæret og fortæller om militæret i Danmark.
Fællestimen
Nogle gange i løbet af skoleåret får elevrådet lov til at holde en fællestime, under ledelse af en lærer. Her kan der drøftes ting der vedrører fællesskabet.
Efterskolernes dag
Denne weekend er en blive-weekend som anvendes til at frembringe noget fælles omkring musik og kreative fag med eleverne. Alle skolens elever deltager aktivt i at præsentere skolen, nogle ved at vise rundt på skolen, andre ved at fremføre musik eller demonstrere andre eksempler på undervisningen.
Terminsprøveugen og evaluering i fagene
I terminsprøveugen i december er eleverne i gang med de skriftlige prøver. Desuden kommer 9. klasse op i fysik. Terminsprøven har til formål at eleverne afprøver selve prøvesituationen, således at de til de rigtige prøver véd hvor lang tid de har og hvordan de i bedst muligt omfang inddeler deres tid.
Terminsprøven bruges også til, sammen med evalueringer i fagene i løbet af skoleåret, at se på elevens potentiale og videreudvikling af samme.
Brobygning
10. klasses eleverne deltager i en uges brobygning i Aabenraa i efteråret.
Ved brobygning får eleven mulighed for at følge undervisningen på en ungdomsuddannelsesinstitution. Formålet er, at flere unge bliver afklarede i deres uddannelsesvalg og dermed får bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er særligt fokus på, at der gøres en ekstra indsats for, at unge med svagere forudsætninger også rummes inden for uddannelsessystemet.
Musicalugen
I foråret står hele skolen i musicalens tegn i et par uger. Det stykke som musiklærerne selv har skrevet og som dramaholdet har indstuderet skal nu på scenen med band, lys, lyd, koreografi, kulisser og, sminke.
Vi opfører musicalen flere gange for skoler mm. Den sidste opførsel bliver for forældrene.
Udvekslingselever
Ngle gang kan skolen have et antal elever fra andre lande, der deltager på lige fod i undervisningen og fritiden med de andre unge på stedet. Disse elever er med til at give et frisk pust fra den store verden også rent musikalsk.
Studietur
Vi tager sammen ud for at opleve musik i fællesskab. Det vil sige at vi er af sted væk fra efterskolen ca. en uge, det kunne f.eks. være i Dublin Irland, Berlin Tyskland eller Riga Letland. Musikoplevelsen kan være inden for forskellige genrer. Det er vigtigt at eleverne udfordres i deres musiksmag så de lærer nye genrer at kende. På studieturen er vi desuden ude at se på seværdigheder og opleve stedets eller landets særkende. Studieturen er selvfølgelig obligatorisk og medregnet i skolepengene.
Koncerter
I løbet af skoleåret kommer forskellige bands forbi skolen og giver koncerter. Til tider er vi også af sted ud af huset for at se en koncert i f.eks. Åbenrå eller Sønderborg. Eleverne giver også selv koncerter i løbet af skoleåret.
I januar tager eleverne i en weekend af sted til Ålborg og spiller på Ålborg musikfestival med flere af skolens bands.
Dette sker i samarbejde med Tinglev ungdomsskole.
Udflugter
Der er forskellige udflugter i løbet af skoleåret, således tager vi bl.a. til Tønder, Flensborg, Danfoss univers, Sommerland Syd mm.
Rygepolitik
Det er ikke tilladt for voksne at ryge med børn/elever, det gælder også for gæster og forældre. Det er tilladt, for elever med rygetilladelse fra forældrene, at ryge på skolens rygeområde. Der må kun ryges i pauserne. Det er ikke tilladt for elever uden rygetilladelse, at opholde sig på rygeområdet.
Omgangsregler
Skolen har 3 regler: ingen sex, stoffer eller alkohol. For stoffer og alkohol gælder dette også på turen fra og til skolen.
Derudover baseres det sociale samvær mellem alle på skolen på gensidig respekt og tillid.
Ved sygdom henvender eleven sig til vagtlæreren om morgenen. Ved sygdom tilbringes resten af dagen i sengen på sygeværelset. Mad bliver bragt
Bærbar computer må gerne medbringes på efterskolen på eget ansvar og disse kan bruge trådløst netværk
Fra kl. 21.30 – 7.00 skal eleverne være i deres egen afdeling af bygningerne. Fra kl. 21.30 er alle mobiltelefoner og PC ´er slukket. De bærbare computere er låst inde i elevernes skabe i opholdsrummet eller undervisningsgangen. Kl. 22.30 ligger alle i deres seng, og vagten siger godnat.
Skolens grund må kun forlades efter aftale med vagtlæreren.
Weekenden starter normalt fredag eftermiddag kl. 15 efter undervisningen og slutter søndag mellem kl. 19.00 og 21.00, og alle elever skal senest være på skolen igen kl. 21.00. Alle krydser sig af på weekendlisten ved ankomsten. Tirsdag morgen gives besked om, hvorvidt eleven bliver på skolen i den følgende weekend.
Gæster er velkomne på skolen efter aftale med vagtlæreren. Weekendbesøg aftales med vagtlæreren senest tirsdag aften. Gæster der spiser med aftales med køkkenet senest dagen før, betaling til vagtlæreren/køkkenet. Gæster skal melde sig hos vagtlæreren ved ankomst og afgang.
Skolens regler gælder, når eleven er i skolens varetægt. dvs. alle døgnets timer, også uden for skolens grund samt på udflugter og studierejser.
Musikundervisningen
Denne
er stærkt i fokus hos os og vi har bl.a. bandundervisning indenfor rock og pop, instrumentundervisning for alle elever, sammenspil, sangundervisning, kor musical og klassisk musik. Du har fine muligheder for at øve teknik og dygtiggøre dig på dit instrument i et af vore øvelokaler og der bliver lagt vægt på også at oprette bands ved siden af undervisningen i fritiden.
Instrumentalundervisningen/solosang
Eleverne skal dygtiggøre sig i et instrument eller solosang. Dette arbejde med instrumentet kræver at der bliver øvet dagligt og dele af undervisningen her er også en forberedelse på nogle af de andre musikalske sammenhænge, eleven indgår i på efterskolen.
Kor
Alle elever deltager i skolens kor, hvor der arbejdes med forskellige genrer indenfor musik. Sangstemmen er et vigtigt redskab som eleverne skal lære at få mest muligt ud af, her især når de arbejder med de forskellige stemmer indenfor kor. Der arbejdes henimod øget bevidsthed omkring tonalitet, harmoni og udtryk. Formålet er også at fornemme det fællesskab det giver når man sammen får et korstykke til at lykkes.
Workshops
Skolen har et godt samarbejde med ungdomsskolen i Tinglev, dertil hører også at der i løbet af skoleåret er 3 weekender hvor man kan tilmelde sig en workshop omkring musik, alt lige fra band til instrumenter.
Dansk FSA
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevens oplevelse af sproget som en kilde til at udvikle den personlige og kulturelle identitet. Dette bygger på en forståelse af de historiske, etiske og æstetiske elementer inden for faget samt ved at gøre sprogets elementer vedkommende for eleverne.
Skriftligt øves de skriftlige udtryksformer gennem opgaver der tager udgangspunkt i elvens fantasi, analytiske evner samt evner til skriftligt at videregive egne erfaringer. Sideløbende hermed opøves en sikker retstavning og et godt ordforråd.
Mundtlig arbejdes der ligeledes med udgangspunkt i elevens fantasi og evner til at analysere og videregive erfaringer og oparbejde informationer.
Læsning opøves ved at arbejde med højtlæsning samt skimning af tekster. Elevens færdigheder i at læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og indsigt i tekster/billeder/films virkemidler og artens af forskelligheder arbejdes der med. Således arbejdes der med såvel skønlitteratur som faglige tekster.
Diverse emner:
-Kærlighed
-Normalitet
-Døden
-Kønsroller
-Unge
-Danmark
Forskellige udtryksområder der kan inddrages:
-Folkeeventyr/ kunsteventyr
-Folkeviser
-Kvindelitteratur
-Lyrik/ sangtekster
-Artikler
-Reklamer
-Billeder
-Film
-3 større fiktive værker som f.eks. roman, tegneserie, film, dramamanuskript eller avis
Dansk FS10
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevens oplevelse af sproget som en kilde til at udvikle den personlige og kulturelle identitet. Dette bygger på en forståelse af de historiske, etiske og æstetiske elementer inden for faget samt ved at gøre sprogets elementer vedkommende for eleverne.
- Skriftligt øves de skriftlige udtryksformer gennem opgaver der tager udgangspunkt i elvens fantasi, analytiske evner samt evner til skriftligt at videregive egne erfaringer. Sideløbende hermed opøves en sikker retstavning og et godt personligt ordforråd.
- Mundtlig arbejdes der ligeledes med udgangspunkt i elevens fantasi og evner til at analysere og videregive erfaringer og oparbejdede informationer og egen vurdering.
- Læsning opøves ved at arbejde med højtlæsning samt skimning af tekster. Elevens færdigheder i at læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og indsigt i tekster/billeder/films virkemidler og artens af forskelligheder arbejdes der med. Således arbejdes der med såvel skønlitteratur som faglige tekster i en bredere sammenhæng og med mere komplicerede strukturer.
Diverse emner:
-Angst
-Kærlighed
-Normalitet
-Døden
-Kønsroller
-Unge
-Danmark
Forskellige udtryksområder der kan inddrages:
-Folkeeventyr/ kunsteventyr
-Folkeviser
-Kvindelitteratur
-Lyrik/ sangtekster
-Artikler
-Reklamer
-Lovtekster
-Billeder
-Film
-Gysere
-3 større fiktive værker som f.eks. roman, tegneserie, film, dramamanuskript eller avis
Ekstra dansk
Her arbejdes med de grundlæggende grammatiske danskfaglige ting og der tages udgangspunkt i hver enkelt elevs behov for videreudvikling indenfor området.
Matematik FSA og FS10
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagliglivet, samfundslivet og naturforhold. Argumentation og analyse skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
Matematikfagets slutmål
Efter 9./10. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-anvende tal i forskellige sammenhænge
-arbejde med tal og algebra
-arbejde med forskellige skrivemåder for tal
-udvikle og benytte regneregler
-bestemme størrelser ved måling og beregning
-læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
-vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning
arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen
-arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
-tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
-undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer
matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer
-bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
-arbejde med grafiske fremstillinger
-anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
-forholde sig til sandsynligheder
erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
-erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
Kommunikation og problemløsning
-argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger
-vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
-overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge
-veksle mellem praksis og teori
-anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
-bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk
Engelsk FSA og FS10
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold
I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:
-anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel
-anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig
-anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog
-anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer
FORMÅL:
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprog-tilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
SLUTMÅL:EFTER 9. /10. KLASSETRIN
KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen
-forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige
-deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere
-deltage uforberedt i samtaler om kendte emner
-gengive informationer og oplevelser
-redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser
-læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner
-søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner
-udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form
-afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen
SPROG OG SPROGBRUG:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer
-udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt
-afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype
-anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper
-anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder
-anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
-anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes
-udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone
-anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form
-anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig
SPROGTILEGNELSE:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
-anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, over-begreber og synonymer
-vælge lyttestrategier i forhold til en given situation
-abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante
-vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation
-anvende forskellige læsestrategier
-udnytte IT og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
-anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt
-anvende viden om skriveprocessens faser
-skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold
-vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
-understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer
KULTUR- OG SAMFUNDSFORHOLD:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
-anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier
-perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande
-vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier
-anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen
Tysk FSA
Formål: "Formålet med undervisning i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur."
Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige opgaver, fælles og individuelt og brevskrivning.
Metode: Se film med tilhørende tekster, træne gloser og grammatik og føre diskussioner.
Historie FSA
Målet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
Indhold:
Der arbejdes med forskellige historiske kilder, og hvordan disse skal behandles og bearbejdes. Gennem arbejdet med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Den viden, som er tilegnet via ovennævnte arbejde, overføres til et skriftligt og mundtligt arbejde, hvor eleverne selv skal udtrykke sig.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring.
Faget er obligatorisk, prøveforberedende og ikke niveaudelt.
Samfundsfag FSA
Målet for undervisningen er at eleverne får en politisk bevidsthed for de demokratiske kernebegreber i samfundet, som de lever i. Eleven skal have indsigt i de forskellige lag i samfundet for at forstå opbygningen, rettigheder og forvaltning også ud fra det historiske perspektiv. Dette indblik skal give dem mulighed for at forstå mulighederne i samfundet og give den enkelte mulighed for at deltage aktivt i samfundet.
Derudover forsøger undervisningen at vække interesse og forståelse for de værdier og forestillinger der er i vores kultur og samtidig skal undervisningen fremme tolerance overfor fremmede kulturer.
Omverden og miljøet samt dens indvirken på menneskets liv er ligeledes et fokuspunkt. Eleven skal lære at forstå sit medansvar i planetens fremtid. Til dette komplekse tema hører også globaliseringen, ikke kun i forhold til miljøet, men også i forhold til kulturelle, sociale og handelsmæssige udvikling i hele verden.
Eleverne bliver motiveret til ofte at arbejde selvstændig eller i grupper, således at de kan lære den aktive, selvstændige deltagelse i projekter og det personlige engagement.
Geografi FSA
Undervisningen i faget tager udgangspunkt i følgende fagområder:
Globale mønstre
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Kultur og levevilkår
Arbejdsmåder og tankegange
I undervisningen vil vi arbejde med og tage udgangspunkt i alle ovenstående elementer fra fagets såkaldte centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Det er målet, at vi med udgangspunktet i aktuelle temaer og materialer, kan belyse og inddrage relevant viden om fagområderne. Derfor går faget i høj grad ud på at lære at analysere, forstå og tilegne sig viden om fagets sammenhænge. Desuden vil eleverne blive øvet i at kunne anvende fagets begreber i såvel diskussioner som i skriftlige arbejder.
Biologi FSA
Faget biologi skal tilegne eleverne viden om levende organismer og disses omgivende natur, om miljø og sundhed og biologiens anvendelse. Der tages udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser hvor undersøgelser, forsøg og teori skal være med til at give eleverne en forståelse af sammenhænge i biologien. Der arbejdes med faglig fordybelse og forståelse af fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Eleverne skal have mulighed for at bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologien.
Eleverne skal kunne erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter
Eleverne skal forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede.
Eleverne skal engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle.
Faget er obligatorisk for 9. kl. Faget er prøveforberedende (FSA)
Fysik/kemi FSA og FS10
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til at den enkelte elev udvikler naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer med henblik på at øge elevens viden om og forståelse for den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Fysikkens og kemiens verden
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Arbejdsmåder og tankegange
I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 8. til 10. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:
tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer
forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede
engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold
Fysik/kemi: Fagets slutmål:
Efter 9./10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser
kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund:
beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
Stoffer og fænomener omkring os
Eleverne skal arbejde med fysiske og kemiske fænomener som lufttryk, fordampning, opløsning, kogning, smeltning, korrosion, forbrænding, varmeisolering, statisk elektricitet, magnetisme, lysets brydning og lydens fart.
Undervisningen skal indeholde eksempler på fænomener, der er tæt forbundet med vore sanser som lyd, lys, varme og kulde, smag eller lugt.
Undervisningen skal omfatte egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv, f.eks. luft, vand, metaller, plast, husholdningskemikalier, opløsningsmidler, kunstgødning, byggematerialer og tekstiler. I behandlingen lægges hovedvægten på mere generelle egenskaber som surhedsgrad, brændbarhed, elektrisk og termisk ledningsevne, styrke og nedbrydelighed.
Det naturvidenskabelige verdensbillede
Undervisningen skal omfatte nogle grundlæggende træk i det nutidige naturvidenskabelige verdensbillede og menneskets placering heri. I undervisningen indgår også eksempler på de forestillinger, mennesker til andre tider har gjort sig om verdens fysiske og kemiske opbygning.
Undervisningen skal give eksempler på, at verden er opbygget af et begrænset antal grundstoffer, der kan indgå i en mangfoldighed af kemiske forbindelser. Atom- og molekylemodeller skal indgå i undervisningen som forklaring på en række stofegenskaber og -omdannelser. I undervisningen skal indgå eksempler på, hvordan man kan beskrive atomkerneprocesser.
Liv og miljø
Eleverne skal arbejde med et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen. Undervisningen skal omfatte enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer, ved opførelse af produktionsanlæg, ved udledning af stoffer eller varmeenergi etc.
I undervisningen skal indgå eksempler på, hvordan fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter.
Teknologi
Eleverne skal arbejde med eksempler på samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi samt følgevirkninger heraf. I undervisningen skal indgå kendskab til fordele og ulemper ved at udnytte forskellige energikilder og til de uundgåelige tab, der forekommer, når man udnytter forskellige former for energi.
Undervisningen skal omfatte eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved anvendelsen af produkterne i landbruget, industrien eller den daglige husholdning.
I kundskabsområdet indgår desuden kendskab til fremstilling og distribution af elektricitet i samfundet og kendskab til principper bag brug af elektricitet i forskellige apparater i hjemmet. Endelig indgår kendskab til enkle elektroniske principper samt indblik i anvendelsen af elektronik i samfundet.
Eleverne skal have kendskab til de grundlæggende principper for måling og styring med datamaskiner. Samtidig skal de få indblik i, hvor og hvordan datamaskinen bruges i processerne, og få forståelse af, hvilken betydning den har for disse processer.
Kristendomskundskab
Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Undervisningen tager udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kultur. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Gennem forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling overfor medmennesket og naturen.
Indhold:
Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål.
Eleverne trænes i at tyde og kategorisere forskellige tekster og andre udtryk, der viser forskellen mellem religiøst og videnskabeligt sprog.
Gennem film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad mennesker siger, og hvad de gør.
Undervisningen kan via praktisk musiske aktiviteter som rollespil om køn, race og religion, skabe rum for oplevelser, hvor eleverne sætter sig i andres sted.
Forskellige syn på naturen, som den kommer til udtryk i film, litteratur, religiøse opfattelser og politiske interesseorganisationer, analyseres med henblik på kritisk stillingtagen.
De bibelske fortællinger integreres i videst muligt omfang i arbejdet med temaer indenfor de øvrige kundskabsområder.
Eleverne trænes i at afkode bibelske motiver og temaer i deres omgivelser, og deres blik skærpes for de bibelske fortællingers indvirkning på kunst og kultur.
Eleverne undersøger i lokalområdet, på Internettet og ved læsning af forskellige tekster kristendommens rolle og kirkens struktur og funktion i Danmark.
Elever synger salmer og sange, møder mennesker, der har en kristen selvforståelse, og udvikler derigennem selvstændig stillingtagen.
Eleverne undervises i ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser, og kan på den baggrund diskutere forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsopfattelser.
Ved at sammenligne forskellige gudsopfattelser, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger.
Der afholdes ikke afgangsprøve i faget.
Idræt
I idræt kan eleverne vælge mellem svømning, boldspil eller yoga. De skal her lære at bruge deres krop og blive bevidste om brugen af kroppen, dertil høre også hvad der kan belaste kroppen og hvordan man forhindre denne belastning.
I svømning lærer eleverne at svømme, dygtiggøre sig i forskellige stilarter indenfor svømning samt træne deres kondition. I boldspil spilles forskellige former for bold: fodbold, rundbold, volleyball og basketball. I yoga/afspænding lærer man grundformerne indenfor afspænding.
Den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin
På 8. og 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, som ikke er en prøve, men en del af undervisningen. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven kan vælge at få udtalelsen og/eller karakteren påført sit afgangsbevis. Opgaven skal udarbejdes inden for et bestemt fag eller en bestemt fagrække. I boksen til højre kan du finde et link til folkeskoleloven og den tilhørende bekendtgørelse, hvor du kan læse mere om projektopgaven.
Den obligatoriske selvvalgte opgave på 10. klassetrin
På 10. klassetrin skal eleverne udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.
Valgfag
Drama
Formålet er at eleverne lærer at optræde og arbejde med deres udtryk på en scene. Eleverne lærer at udfolde sig, indøve replikker og arbejde med forskellige udtryksmåder. De laver små optrædener overfor hinanden. Audition til musicalugen ligger også her.
Svømning
Eleverne har mulighed for at lære at svømme, blive bedre til en svømmestil eller forbedre konditionen. Hvis vejret tillader det cykles der ind til Tinglev svømmehal, hvor svømmeundervisningen finder sted.
Boldspil
Skifter mellem forskellige boldspil som fodbold, basket, volley, badminton og bordtennis. Når vejret er til det er vi udenfor. Ind i mellem vil der også være konditionstræning.
Kreativt
Formålet er at give eleven mulighed for at lære at udtrykke sig kreativt og finde sin egen måde at arbejde med forskellige materialer og former. Der arbejdes med forskellige materialer lige fra papir til æsker, til naturmaterialer eller sten.
Billedkunst
Man kan lære at male med akryl og oliefarver på plader og lærred. Man kan også dygtiggøre sig endnu mere ved at arbejde med motiver og kendte malere. Formålet er at eleven finder sit eget udtryk indenfor maleteknikken.
Tegning
Man kan lære at tegne eller dygtiggøre sig endnu mere indenfor faget. Vi arbejder både ud fra stillede opgaver samt selvvalgte opgaver. Vi arbejder både indenfor som udenfor. Formålet er at få eleven til at "se" verden og kunne gengive denne.
Musikhistorie
Der arbejdes med musikkens udvikling gennem tiden lige fra den første musik til nutidens klassiske og rytmiske komponister, men også musikkens instrumenter gennem de sidste par hundrede år. Formålet er at give eleven en oplevelse af de forskellige musikgenrer og deres baggrund, således af de får indsigt i musikkens udvikling.
Musikteori/nodelære
Faget favner bredt og vil indeholde teoretiske elementer som arbejde med kvintcirklen, intervallære og akkordlære. Desuden omfatter undervisningen også nodelære og rytmelære. Formålet er en bevidstgørelse om musikkens grundelementer og muligheder ikke mindst til eget brug ved komposition af musiknumre og tekster.
Band
Formålet er at eleverne lærer at spille sammen og lytte til hinanden samt at de bliver så præcise på deres instrument så de kan indgå i et band. Der indstuderes nye numre og arbejdes med rytme og fortolkning af musik. Der arbejdes også med det at stå på en scene.
Kalligrafi
Her kan man lære at skrive med denne specielle form for bogstaver. Der arbejdes således med selve skriftformen ud fra æstetikken.
Tysk ekstra
For de elever som ønsker at bliver bedre til tysk. Formålet er at give elever mulighed for at dygtiggøre sig i dette prøvefag både ud fra skriftlige øvelser og mundtlige opgaver.
Læreroversigt
AT: Aslaug Thorhallsdottir: tysk, kalligrafi, engelsk, elevråd
DV: Dorthe Vilbæk: dansk, tegning, billedkunst, skolevejledning
HH: Henrik Hansen: geografi, boldspil, ekstra dansk, afspænding, filmforståelse, DJ
KE: Kenneth Larsen: samfundsfag, historie, kristendomskundskab, svømning, boldspil, guitar
KL: Kent Lauridsen: kristendomskundskab, engelsk, historie
MB: Morten Buchard: samfundsfag, dansk, kor, instrumentalundervisning, band
TR: Torben Rogat: matematik, band, instrumentalundervisning
VE: Vibeke Ebsen: fysik/kemi, biologi, matematik